Stor opbakning fra nordvestjyske borgmestre

Stor opbakning fra nordvestjyske borgmestre

Motorvejsgruppen havde et super møde mandag d. 13. maj med de tre borgmestre fra Lemvig, Struer og Holstebro.

 

På mødet gjorde gruppen status for de sidste tre års arbejde for at få Holstebromotorvejen ad rute 18 gjort færdig og slog til lyd for, at det er nu i valgkampen og resten af 2019, alle kræfter skal sættes ind på at få lukket motorvejshullet. Det er sikkerhed frem for alt, det gælder.

 

De tre borgmestre roste Motorvejsgruppen for det store arbejde og lovede alle at bakke op om projektet. Alle var enige om, at færdiggørelsen af motorvejen nordøst om Herning har allerhøjeste prioritet og skal italesættes markant ved de kommende valgmøder på tværs af det politiske spektrum.

 

På billedet ses (fra venstre mod højre): Søren O. Sloth, KINCO CORP ApS; Tom Nielsen, JYDEN BUR A/S; Hans Henrik Grøn, SIEMENS GAMESA A/S; Tim Pindstofte, ELCON A/S; Borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune; Borgmester H.C. Østerby, Holstebro Kommune; Jesper Holst Jensen, THYBORØN HAVN og Borgmester Niels Viggo Lynghøj, Struer Kommune