Fortsat stor opbakning fra lokale politikere
I motorvejsgruppen bruger vi jo meget af vores gode energi på at formidle vores budskaber til folketingspolitikere på Christiansborg. Der er ingen tvivl om, at vores lokale politikere også har en vigtig rolle i sagen om, at vi skal have “motorvej hele vejen” – for sikkerhedens skyld. Dem skal vi naturligvis have med os – og det har vi heldigvis også.
I fredags havde vi sat borgmesteren i Holstebro Kommune; H.C. Østerby og i Lemvig Kommune; Erik Flyvholm, Borgmester stævne og blev igen positivt bekræftet i, at vi vil det samme.
Der er heldigvis stor enighed om, at der i forbindelse med de kommende forhandlinger om afsætning af midler til fremtidens infrastruktur også skal findes penge til færdiggørelse af rute 18.
Det bliver godt.