Regeringen afsætter midler til lukning af motorvejshuller

Regeringen afsætter midler til lukning af motorvejshuller

Regeringen og Dansk Folkeparti har sat 500 millioner kroner af til at lukke motorvejshuller både nordøst og vest om Herning. Projektet ønskes igangsat i 2023. Det fremgår af den trafikpolitiske aftale, som blev offentliggjort den 13. marts.

Trods udmeldingen fortsætter motorvejsgruppen sit arbejde.

– Det er super godt, at man vil lukke begge huller, men i motorsvejsgruppen har vi hele tiden haft Rute 18 som vores fokus og første prioritet. Derfor vil vi fortsat – på en sober måde – presse på for at sikre, at hullerne lukkes i dén rækkefølge, siger Tom Bach Nielsen, produktionschef hos Jyden Bur A/S og medlem af motorvejsgruppen til Dagbladet Holstebro.

Støberidirektør Jens Axel Birn fra motorvejsgruppen benytter i artiklen lejligheden til at takke alle, der har været involveret i arbejdet og understreger, at gruppen er tværpolitisk.

– Alle politiske partier har hjulpet os, og vi er blevet utroligt godt modtaget alle steder. Der er grund til at kippe med flaget, men vores arbejde fortsætter, indtil der er en anlægslov, siger Jens Axel Birn.