Motorvejskage til Transportministeren efter konstruktivt møde

Motorvejskage til Transportministeren efter konstruktivt møde

Motorvejsgruppen repræsenteret ved Tim Pindstofte, Jesper Holt Jensen og Søren O. Sloth havde den 27. januar sammen med Borgmester H.C. Østerby et meget positivt og konstruktivt møde med Transportminister Benny Engelbrecht. Gruppen fremlagde vigtigheden af at få gjort Holstebromotorvejen færdig og få lukket ”hullet” på rute 18 for sikkerhedens skyld.

 

Vi gjorde opmærksom på, at ¾ del af al trafik fra Nordvestjylland dækkende de tre kommuner Struer, Lemvig og Holstebro vælger rute 18, når de skal frem og tilbage til Århus eller sydøst over mod Vejle m.v., enten som pendlere eller i transportmæssig sammenhæng.

 

Transportministeren var bekendt med vores sag og var positiv for en løsning. Han kunne ikke sige, hvornår planlægningen af den nye Infrastrukturplan påbegyndes, men håber på det senest bliver lige efter sommerferien. Først skal man i regeringen have klimaloven på plads.

 

Fra Motorvejsgruppen havde vi naturligvis taget Motorvejskage med til ministeren 🙂

 

Forinden mødet med Transportministeren havde delegationen et godt møde med LA repræsenteret af partileder Alex Vanopslagh og Ole Birk Olesen (fhv. Transportminister).